Favoritter i januar

Brow lamination – hvad er nu det for noget?

brow lamination, naturlige blink, brow lift, brynbehandling, bryn løft, brynløft, beauty blog, skønhedsblog, københavn, øjenbryn, trends, tendens, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, skønhedsklinik, Kbh K, København K

Hvis du er bare lidt til stede på Instagram, så har du nok fået øje på en af de nyeste bryn-trends: Brow lamination. Selv har jeg først lige stiftet bekendtskab med tendensen, men jeg tør da godt påstå allerede nu, at den er kommet for at blive! Jeg har nemlig selv lige fået det som professionel behandling hos Naturlige Blink, og jeg har – hånden på hjertet – aldrig været mere begejstret for mine bryn.

Hvad er brow lamination?

Brow lamination er en semi-permanent behandling, som har sine rødder i Rusland. Det er en behandling, hvor man glatter håret ud og løfter det i en mere lodret retning, hvilket får brynene til at se løftede og mere fyldige ud. Resultatet er smukke, skarpe bryn, der mest af alt ser ud til at have brow gel på, uden at man har noget på overhovedet.

Behandlingen foregår ved, at man maler en løftende creme på brynet. Det skaber en kemisk proces, som nedbryder bindingerne i håret og tillader, at de kan skubbes til at skabe en ny form. Herefter børstes brynhårene op på plads, og der påføres en neutraliserende creme, som gendanner bindingerne på deres “nye plads”. Til sidst påføres en kur for at stoppe den kemiske proces og give brynene næring.

Resultatet holder som udgangspunkt 4-6 uger.

brow lamination, naturlige blink, brow lift, brynbehandling, bryn løft, brynløft, beauty blog, skønhedsblog, københavn, øjenbryn, trends, tendens, camilla nørgaard, camilla nørgaard christensen, skønhedsklinik, Kbh K, København K

Min oplevelse – Brow lift behandling hos Naturlige Blink

Når man får en Brow Lift behandling hos Naturlige Blink, inkluderer det brow lamination, farve og retning med voks og pincet. Det er 500 kroner godt givet ud, hvis du spørger mig. Du giver til sammenligning 60 kroner mere for en Signature Brow behandling hos Kenny Anker, og det er altså “bare” farve og retning.

Jeg er virkelig glad for resultatet af mit Brow Lift hos Kathrine, som er indehaver af Naturlige Blink, og her flere dage efter har jeg endnu ikke brugt makeup på mine bryn. Det er nærmest sensationelt! Makeup kommer jeg nok til at bruge inden længe, når farven aftager lidt mere, men formen på min bryn er så megaflot. De ser helt bestemt mere fyldige ud, og så har de fået et rigtig fint løft. Du kan jo selv prøve at se forskellen på før- og efter-billederne her. På før-billederne har jeg endda makeup i brynene.

Kathrine er desuden megagodt selskab og en behandler, der går lige i mit hjerte. Man kan mærke, at hun elsker det hun laver og fordyber sig meget i de behandlinger, hun har specialiseret sig i.

Godt nok har jeg fået denne behandling foræret, men dette indlæg er ikke en del af vores aftale – jeg har bare brug for at give credit where credit is due! Jeg kommer i hvert fald helt sikkert igen.


Hvad synes du om denne nye trend? Skal du prøve det?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Favoritter i januar