Fool-proof self tan

August Faves

Det er meget muligt, at vi er lidt inde i september nu, men jeg synes alligevel godt liige, at jeg kan tillade mig at lave en lille opsamling over mine skønhedsfavoritter i august måned. Så here goes!

august, favoritter, 2016, august favoritter, blog, blogger, skønhedsblog, beautyblog, beauty blog, beauty blogger, bbloggers, faves, carola, carola blog, dk, bloggers delight, camilla nørgaard christensen, moroccanoil, bourjois, benefit, loreal, soap & glory, chanel, vitalumiere aqua, healthy mix, body oil, moroccanoil body oil, cushion bronzer, no clogs allowed, narciso, narciso edp, narciso rodriguez, they're real, mascara, svamp, matas, sponge

Narciso Edp, Narciso Rodriguez | 575 kr. for 50 ml her
Uden tvivl min all time favoritduft! Den er så elegant og feminin, og så får jeg altid komplimenter for den. Jeg købte mig en ny flaske her i sommer, og jeg er SÅ glad for at have den tilbage på hylden. Læs min anmeldelse af duften lige her.

No Clogs Allowed – Super self-heating deep pore detox mask, Soap & Glory | 100 kr. her
Denne maske købte jeg i London tilbage i februar, og jeg har været rigtig glad for at bruge den til en hurtig facial. I og med at huden skal være fugtig ved påføring bruger jeg den tit, når jeg alligevel tager mig et langt bad. Den varmes op i kontakt med huden, og man føler sig virkelig ren efterfølgende. En perfekt rensemaske til en pris, de fleste kan være med til!

Vitalumiere Aqua foundation, Chanel | ca. 350 kr. hos Matas, Magasin m.fl.
Jeg har overtaget den her fra Caro, som ikke fik det optimale ud af den. Det gør jeg til gengæld! Når jeg bruger denne foundation, får min hud en rigtig lækker glød, samtidig med at den giver en medium dækning, der sagtens kan bygges op. Jeg er fan og kunne sagtens finde på at købe den igen :)

Majorette blush, Benefit 210 kr. her
Jeg bruger blush hver dag og har stort set ikke brugt andre end denne de sidste to måneder! Og det er på trods af en samling på cirka 20 fantastiske blushes. Den fine ferskenfarvede cremeformular giver kinderne en virkelig fin, naturlig og frisk glød.

Airbrush Sponge, M.Cosmetics | 55 kr. her
Jeg er ret stor fan af makeupsvampe, og Matas har netop lanceret en serie af forskellige slags til at tjene forskellige formål. Denne er fantastisk at sætte sin foundation med. P.t. bruger jeg den faktisk først efter påføring, hvor jeg sprøjter lidt face mist på den og efterfølgende dupper den over mit ansigt. Det er et trick, jeg har lært af Caro, som virkelig får makeup’en til at se naturlig og glowy ud!

They’re Real! Beyond Mascara, brun, Benefit | ca. 160 kr. her
Med mit lyse hår og ret blege hud er brun mascara et optimalt valg, hvis man ønsker et mere naturligt look. Denne mascara har den helt perfekte brune farve og klarer sig i al slags vind og vejr! Jeg brugte den i Grækenland, hvor jeg var i kontakt med vand sådan cirka hele tiden, og den løb aldrig. Alligevel forsvinder den hurtigt med makeupfjerner, dobbelt-plus! Varm anbefaling herfra :-)

Healthy Mix Concealer, Bourjois | ca. 75 kr. her
Jeg er den uheldige indehaver af et par ret så mørke rander under øjnene og har prøvet utallige forskellige concealers og diverse tricks. Denne her er by far den concealer, der har gjort det bedst, og den hjælper mig altid til at se frisk ud – også når jeg ikke er det ;)

Glam Bronze Cushion Soleil Bronzer, L’Oreal Paris | 150 kr. her
Min hud får en enormt lækker og ikke mindst naturlig glød, når jeg bruger dette vidunderprodukt, som fortåeligt nok har fået masser af ros med sig på vejen af utallige beauty guruer.

Dry Body Oil, Moroccanoil Body | 365 kr. hos Magasin
Som I måske kan se, er denne flaske helt tom, og det er med god grund. Moroccanoil har kreeret en body oil, som foruden at fugte både føles og dufter utroligt luksuriøst, og jeg er altså imponeret! En yderligere fordel er, at den kommer med spraydispenser, så man undgår unødigt spild og sikrer god fordeling af de lækre dråber. Jeg er KÆMPE fan og kunne godt finde på at investere i den igen. Deres kropsserie er generelt virkelig vellykket, og jeg vil rigtig gerne have fingrene i deres fantastiske og velduftende Body Soufflé også.

Hvad er jeres favoritter lige nu? <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fool-proof self tan