Større læber uden indgreb med deCURE N°LIP5 💋

2017 faves // perfume

dsc07897

Vi er efterhånden et godt stykke inde i 2018 – men bare fordi jeg er lidt langsom, slipper I ikke for at få indblik i flere af mine favoritter fra det forgangne år! Der er to kategorier tilbage ;-)

Mine favoritdufte i 2017

Jeg har ikke en signaturparfume som sådan – jeg elsker at vælge min duft ud fra humør, outfit og lejlighed. Derfor har jeg stadig favoritter! To dufte, der virkelig har tjent mig godt i 2017, er disse, som begge blev lanceret sidste år.

Jo Malone English Oak & Redcurrant

… kan du også læse meget mere om her. Det er sjældent – måske endda første gang – man ser en parfume, der bruger ribs som en af hjertenoterne. Det er Jo Malone dog sluppet rigtig godt afsted med. English Oak & Redcurrant kombinerer rose og ribs i en feminin, frugtig duft. Den har ikke den sødme over sig, som mange andre fruity parfumer har. Den er mere elegant, om man vil – og jeg har fået tonsvis af komplimenter for den!

Boss The Scent For Her

Lanceringen af denne parfume har jeg også tidligere skrevet om (her). Denne er mere sød og pudret, men stadig elegant og moden. Jeg er virkelig glad for den og bruger den stadig meget. Jeg kan sagtens bruge den til hverdag, men ellers synes jeg den er særligt god til en date night eller festlige lejligheder.

Duften er varm, elegant og feminin med topnoter af honningagtige ferskennoter og fresia. Hjertenoterne består af den orientalske osmanthus-blomst, mens kropsnoten består af ristet kakao.

Hvad var dine favoritdufte i 2017?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Større læber uden indgreb med deCURE N°LIP5 💋